Herrerne vandt sæsonens hidtil største sejr

Herrernes førstehold var lørdag på besøg i Hjørring, hvor vi mødte oprykkerne Hjørring BC. Vi forventede en højtscorende kamp, og sådan gik det også, i hvert fald for os. Vi opnåede sæsonens højeste keglefald, og med mindre nogen kan finde et højere resultat fra tidligere, må vi anse dagens resultat som klubrekord i 6 mandshold 6 serier herrer.

Vi var i tæt på stærkeste opstilling. Kun Jeremy har afbud i denne weekend, fordi han deltager i landsholdssamling for ungdomslandsholdet.

Det blev en kamp hvor vi var væsentligt bedre end hjemmeholdet. Vi vandt samtlige seks serier på de samlede kegler, og tabte kun 4 doubler i hele kampen. I 2. serie tabte vi en double 358 mod 434, i 3. serie tabte vi en tæt double 425 mod 429, i 4. serie tabte vi en double 330 mod 407, og i 5. serie en double med 425 mod 437. Vi vandt til gengæld en tæt double ligeledes i 5. serie med 413 mod 410.

Resultatet blev dermed 40-8 til os, og de samlede kegler blev 7475 til os mod 6758.

Bedste personlige resultater blev Torben med 1304 og Lars med 1300.

I morgen søndag skal holdet til Vejle for at møde Enghavens 2. hold. Vi spiller med i toppen af 1. division, og skal gerne vinde søndagens kamp for at bevare vores position.

Template Design Ext-joom.com