Herrerne tabte stort i sæsonens sidste kamp
- Detaljer
- Oprettet: 3. maj 2014
- Skrevet af Lars Møller Jensen
Herrernes førstehold spillede lørdag på hjemmebane, sæsonens sidste kamp mod Smut fra Odense. Vi vandt i efteråret med 20-12 over Smut i Odense, så de havde revanche til gode.
Efter to gode kampe i den sidste weekend i marts, mod de to tophold og oprykkere til ligaen, kampe som vi begge vandt, har vi tabt de to lokalopgør klart, så vi tørstede efter en god kamp som afslutning på sæsonen. Sådan kom det desværre ikke til at gå.
Hverken Smut eller vi havde noget at spille om, i forhold til op- eller nedrykning. Så begge hold kunne spille frit og uden noget større pres, i forhold til de to andre Aalborg hold, der inden sidste kamp var pointmæssigt helt lige, og hvor et af holdene skulle forlade rækken.
Vi startede fornuftigt, og lå længe til at vinde to serier samt keglerne, men keglerne smuttede fra os til sidst og det blev 4-4, med 1176 mod 1199.
I næste serie blev vi kørt over. Vi havde en enkelt serie hvor vi kun var 14 kegler fra modstanderne, men det blev 0-8, og 1162 mod 1307.
Tredje serie blev meget tættere, og vi fik vundet en double, men satte de to andre overstyr, og så blev det 2-6, og 1160 mod 1190.
Igen i sidste serie blev vi kørt over. Vi fandt aldrig rigtigt spillet og serien blev dagens ringeste. Vi tabte 0-8, med 1108 mod 1212. Samlet blev keglerne 4606 mod 4908, hvilket også understreger den store forskel i kampen i dag.
Bedste personlige resultater blev Peter med 811 og Erik med 614 (3).
Resultatet af 1. division vest bliver at Brasilia og ST rykker op i ligaen. Nordkraft, 4-Kanten og Pletten rykker ud. Vi slutter på en lidt skuffende 6. plads, efter en afslutning med tre store nederlag.