Herrerne spillede en svag kamp mod ABT
- Detaljer
- Oprettet: 13. april 2014
- Skrevet af Lars Møller Jensen
Herrernes førstehold spillede lørdag middag lokalopgør mod Aalborg Bowling Team. Vi ville med en stor sejr stadigt have mulighed for at tage medalje. Vi har på det seneste haft godt fat i spillet, og har senest vundet to hjemmekampe mod rækkens to tophold.
Desværre blev kampen et antiklimaks, og vi måtte se os slået af et velspillende modstanderhold, der havde fire spillere over 800.
Første serie blev med en lidt svag start, og et lidt bedre spillende modstanderhold, mod slutningen af serien en tæt affære. Vi tabte en match med 4 kegler, og vandt en med 12 kegler. Den sidste gik sikkert til ABT, og så blev det 2-6 og 1136 mod 1167.
Anden serie var uden den store spænding. Vi tabte to serier og vandt en, og så var det igen 2-6 og denne gang 1141 mod 1172.
I tredje serie spillede vi noget svagere kun holdt godt oppe af en serie på 235 til Torben. ABT var dog dårlige end os i denne serie, som var deres klart dårligste, og det endte med 6-2 til os, med 1129 mod 1090.
Sidste serie startede rigtigt godt for os, og det så et stykke tid ud til at vi kunne gøre rent bord, men en dårligt periode midt i serien til os, kombineret med et stærkt comeback til ABT, resulterede i 2-6, med 1124 mod 1208.
Samlet lavede vi 4530 mod 4637, og vi tabte kampen med 12-20.
Dagens bedste personlige resultater blev Jeremy med 804 og Marc med 620 (3).
Næste kamp er endnu et lokalopgør mod Nordkraft, der lige nu ligger på en nedrykningsplads. Vi ligger lige nu nummer 5, og realistisk bliver det nok til en 4.-6. plads i denne sæson. Det kommende lokalopgør spilles søndag d. 27. april kl. 10.00 i Løvvang.