Storsejre til Stenhuset i Jyllandsserien og Serie 1
- Detaljer
- Oprettet: 13. april 2014
- Skrevet af Per Høberg
Mens herrernes førstehold leverede en rigtig skidt præstation i lokalopgøret mod ABT, gjorde de underliggende hold i Jyllandsserien og Serie 1 en rigtig god figur i lørdagens kampe.
I jyllandsserien vandt Stenhuset for anden kamp i træk med 10-0. Modstanderen var BK 98 fra Fjerritslev. Netop disse kampe mod holdet fra Han Herred er et af sæsonens mest forudsigelige. Ligeså sikkert som Stenhuset altid taber (senest 2-8) på de umulige baner i Han Herred Bowling Center, så vinder vi stort set altid stort på hjemmebane.
Der var tale om en meget sikker sejr. Den første serie blev vundet 1019-967, og dette var faktisk det tætteste vi kom på spænding i kampen. Kristian Jørgensen var med 191 sit holds bedste i første serie. Anden serie blev vundet stort: 1112-962 - og her bidrog alle holdets spillere med stabilt og godt spil.
Efter baneskiftet vandt Stenhuset 1087-922 og 1076-942. Spillemæssigt var det ikke en af Stenhusets bedste hjemmekampe, men det var rigeligt til at slå BK 98. Samlet blev det 4294-3793. Holdets bedste var Bastian med 741.
I serie 1 skulle Stenhuset rejse sig efter sidste uges ærgerlige og overraskende 0-10 nederlag til BKC. Og dette lykkedes til fulde, da det blev til en 10-0 sejr over Beach Bowl Bombers. Serierne blev vundet med disse cifre:
1043-901, 966-965, 1030-874 og 1003-945.
Som det fremgår var Stenhuset heldige i anden serie, hvor det blev til en sejr med en enkelt kegle.
Svend Erik Larsen var med 754 sit holdes klart bedste. Med sejren er Stenhuset tilbage på tredjepladsen i serie 1 med én kamp tilbage.