Flot kæmpet af Dameligaen
- Detaljer
- Oprettet: 9. februar 2014
Stenhuset - Trekanten 14 - 18
Det var top mod bund i dagens eneste kamp i Dameligaen, og vi var nok ikke favoritter. Vi har de seneste kampe væltet væsentligt flere kegler, end i starten af sæsonen, men pointsene har ikke fulgt med i samme omgang. I dag var der dog samlet mere sammenhæng mellem de 2 forhold, og der var også pæn tilfredshed med de 14 points.
Vi startede ellers i noget af et stormvejr, hvor Trekanten samlet scorede 1266. Men vi har en Randi, og med hendes 268 blev det til 1208 og 2 points.
Trekanten faldt noget ned i 2. serie og på et tidspunkt kunne vi skimte 8 points. Desværre sluttede Tre kanten på et par af banerne godt, og pludselig måtte vi nøjes med 4 points. Randi kværnede videre med 235.
Den 3. serie viste sig hurtigt at blive noget rigtig "skidt". Trekanten trak konstant fra på alle 3 banesæt og med 1269 mod vores 1053 var vi ikke i nærheden af points.
Det så heller ikke for lyst ud i starten af 4. serie, hvor vi alt for hurtigt kom bagud, men godt kæmpende Stenhuset-tøser lagde sig ikke ned. Pludselig fandt flere af spillerne spillet - Charlotte med 248, Randi med 226 og Rikke med 222. Trekanten havde derimod lidt svært ved at få tingene til at få fungere, og bum - 8 points til Stenhuset. Et truende stort nederlag blev vekslet til et nederlag, vi godt kan leve med.
Randi var "flyvende" med 896 og indkaldte Janni leverede endnu en god kamp med 799.
Samlet scorede vi 4615 mod deres 4773.