Herrerne vandt kneben sejr over bundholdet
- Detaljer
- Oprettet: 19. januar 2014
- Skrevet af Lars Møller Jensen
Herrernes førstehold tog i søndagens kamp i Løvvang imod bundholdet 4-Kanten fra Kolding. Kampen blev spillet på baner der allerede havde været afviklet en kamp på, og olien var dermed noget nedspillet. Torben Lindstrøm var igen med på holdet efter veloverstået skiferie.
Vi startede kampen lidt svagt og lod 4-Kanten komme ind i to af de tre matcher. Heldigvis var vi klart stærkest i den tredie match, så selv med to tabte matche, fik vi 4-4 i første serie. Keglefaldet blev 1104 mod 1077.
I anden serie havde vi langt bedre fat i spillet. Vi spillede godt i alle tre matche, men desværre tabte vi den eneste som blev tæt, med sølle 7 kegler. Serien endte 6-2 til os efter keglefaldet 1203 mod 1075.
Vi fortsatte det gode spil i tredje serie, hvor vi vandt to matche stort, mens vi tabte den tredje. Igen havde vi et klart overskud af kegler med 1220 mod 1077.
I den sidste serie gik vi i stå, og 4-Kanten var ved at løbe med det hele. Vi fik dog sammet den ene match op, og var tæt på også at løbe med endnu en, der dog endte med et nederlag på 10 kegler. Dermed blev det 2-6, med keglerne 1095 mod 1141. Samlet 18-14 og 4622 mod 4370.
Bedste personlige resulater blev Rune med 841 og Per H. med 813.
Vi ligger nu på 5. pladsen med 9 points ned til Beach-Bowl og yderligere 34 points ned til gårsdagens modstander BK Pletten. Opad er der 3 points til Smut og yderligere 2 points til den kommende modstander Team Aarhus, som vi møder på udebane i Echersbergsgade søndag d. 9. februar kl. 10.45.