Sejre i jyllandsserien & 2. division damer
- Detaljer
- Oprettet: 5. januar 2014
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets seniorhold fik generelt en rigtig god start på 2014. Således fulgte 2. holdene for såvel herrer som damer op på herrernes storsejr på 26-6 over ABT i 1. division.
I jyllandsserien herrer fik Henrik Binderup debut for Stenhuset mod sin gamle klub, BK Himmerland. Det var slaget om midten af Jyllandsserien, som Stenhuset skulle vinde for at holde trit med toppen og bibeholde muligheden for medaljer. Stenhuset har været gode på hjemmebane i denne sæson, og kampen mod himmerlændingene blev en ganske velspillet og god kamp for Stenhuset, som blev vundet 8-2. Stenhuset vandt de to første serier med 1023-982 og 1139-1062. BK Himmerland fik dog bragt spænding tilbage i kampen, da de vandt tredje serie med 1071-995. I sidste serie blev tingene dog sat på plads med en sejr på 1030-989 til Stenhuset. Topscorer blev Leo med 755. Holdscoren blev 4187.
I 2. division damer er Stenhuset fortsat ubesejrede på hjemmebane. Lørdag d. 4/1 blev det til den tredje sejr i fire kampe, da BK Lucky fra Herning blev sendt hjem med et nederlag på 14-10. Dermed spillede Stenhuset sig op på tredjepladsen i 2. division. Kampens bedste spiller blev Karen Birgitte Olsen med 701.
I serie 1 tabte Stenhuset desværre vigtigt terræn i toppen. Vores hold spillede en skidt kamp og tabte 0-10 til BK Skawbo.