Herrerne tabte knebent i Odense
- Detaljer
- Oprettet: 17. november 2013
- Skrevet af Lars Møller Jensen
Herrernes 1. hold var søndag på besøg hos topholdet Brasilia i Odense. Det var anden gang på to uger at vi skulle til Odense, og for to uger siden vandt vi en sikker sejr over Smut. Efter gårsdagens mange bank i Viborg, håbede vi på en kamp hvor vi havde en reel chance for at være med.
Første serie var ikke den bedste start for os. Vi spillede sådan set godt med, og med 1192 var vi også på et rimeligt niveau, men en 300 serie som udlæg af Søren Åhman, gjorde det svært for os. Vi vandt dog en af par kampene, og var bagud med 2-6.
I næste serie gik det meget bedre. Vi var med i alle kampe, og selv om vi desværre tabte to af de tre par kampe - det ene af dem med kun tre kegler - vandt vi den samlede serie, og fik dermed 4-4.
I tredje serie var kun en af serierne tæt, og denne gang var det os som trak det længste strå, og vi vandt med 6-2. Dermed var kampen helt lige 12-12, inden sidste serie.
Her tabte vi pusten lidt, og de to af serierne blev tabt klart. Den tredje var meget tæt, og godt spil fra begge hold endte med at vi delte serien 390-390. Dermed tabte vi sidste serie 1-7, og den samlede kamp med 13-19. Det samlede keglefald blev 4739 mod 4905 til Brasilia.
Bedste personlige resultat blev Erik som præsterede suveræne 968.
Næste kamp er lokalopgøret mod Nordkraft der spilles i Løvvang, søndag d. 1. december kl. 10.00.