Dameligaen i "uvejr" i København

Pin Crackers – Stenhuset   20 – 12

Vi burde nok starte med slutningen på dagens kamp. Det var i hvert fald der, vi spillede bedst, og fik stort set alle vores points i kampen.
Inden havde vi  desværre leveret noget rigtigt skidt, og efter 2 serie havde vi bare sølle 2 points, og altså bagud med 14-2.

I enkelte af seriene lå vi ellers til at vinde, men det spinkle fundament i vores spil kunne slet ikke holde, når tingene skulle afgøres til sidst, og vi tabte flere serier i de afsluttende ruder.
De 2 sidste serier lignede heldigvis ”rigtig” bowling, og selv om der stod 20-4 inden sidste serie, så var der håb i spillet efter 3. serie.
På det tidspunkt var tilskuerne fra Pin Crackers ellers ved at regne på, hvor mange points de skulle have i sidste serie, før de kunne overtage 2. pladsen i ligaen.
De havde dog lige overset, at vi stadig var i hallen, og med en rigtig fin serie på 1155 fik vi de sidste 8 points.

Specielt Anne spillede fremragende med 247, og sørgede for, at serien blev vundet med 14 kegler.

Hendes ”direkte” modstander slog 244, så vi var helt afhængige af den høje serie fra Anne.

 ”Topscorer” for Stenhuset blev Rikke med 727. 

I søndagens kamp venter Politiet, som har det noget svært i bunden af rækken.

 

 

Template Design Ext-joom.com