Herrerne vandt i Odense

Herrernes 1. hold var søndag i kamp på udebane mod Smut i Odense. Jeremy og Marc deltog i SAM's ungdomstræf, så holdet var lidt ændret i forhold til tidligere kampe, med sæsondebut til Henning, der er tilbage fra arbejde i Grønland.

Sidste sæson fik vi bank af Smut med samlet 18-2, så det var os som skulle have revanche.

Vi startede kampen godt, og med en stærk afslutning vandt vi alle tre parkampe, og førte med 8-0.

Næste serie blev lidt tungere, og desværre kunne vi ikke holde fast i vore modstandere, som gav os tilbage med en god afslutning. Vi var lidt heldige og vandt en tæt serie, så vi trods alt reddede to points, og måtte tage imod 2-6.

I tredie serie var Smut fortsat stærke, og vi blev presset til to nederlag på ca. 20 kegler, men igen vandt vi en af parkampene, og denne med 70 kegler, sådan vi også vandt de samlede kegler og derfor blev det til 4-4.

Nu skulle vi gerne komme tilbage, så vi kunne få sejren med hjem, og vi fik en rigtig god start på serien. Vi holdt forspringet for de to af parkampene, men i den sidste kom vi lidt i defensiven, og måtte overgive os til Smut med 427 mod 382. Vi vandt de øvrige to parkampe sikkert, og dermed med 6-2.

Kampen blev dermed samlet vundet med 20-12, og 4606 mod 4532. Vi spillede en god kamp, og humøret var højt på den lange tur hjem fra Odense.

Bedste personlige resultater blev Torben med 843 og Erik med 823.

Næste kampe er om to uger hvor vi skal på udebane både lørdag og søndag. Lørdag skal vi til Viborg for at møde ST, og søndag skal vi igen til Odense, denne gang for at møde topholdet Brasilia.

Template Design Ext-joom.com