Herrerne vandt på hjemmebane
- Detaljer
- Oprettet: 20. oktober 2013
- Skrevet af Lars Møller Jensen
Herrernes 1. hold mødte søndag formiddag Beach Bowl fra Søndervig på hjemmebanen i Løvvang. Holdet stillede op uden reserve som følge af afbud, men også Beach Bowl var uden reserve.
Vi har generelt haft svært ved at spille godt på hjemmebane, men i dagens kamp var der væsentligt bedre styr på banerne end i tidligere kampe.
Vi startede med en serie på flotte 1254 mod Beach Bowl med 1047. Vi tabte dog den ene holdkamp, og måtte derfor nøjes med en 6-2 føring, trods et overskud på 205 kegler.
Anden serie blev meget mere tæt, og desværre gik marginalerne ikke vores vej. Beach Bowl sluttede med at bygge de krævede strikes, og vandt dermed 6-2 med to seriesejre og keglerne 1156-1163.
Herefter var stilingen 8-8, selv om vi havde lavet 200 kegler mere end Beach Bowl.
Tredie serie blev også tæt, men vi holdt to af de tre serier og vandt også keglerne med 1132 mod 1090, og vandt dermed 6-2, hvorefter stillingen var 14-10.
Den sidste serie så længe ud til at vi ville tabe helt, men med et flot comeback til to af de tre hold, vendte vil kampen, og det endte med at vi spillede den sidste serie uafgjort.
Dermed endte vi med at vinde kampen 18-14, og vi lavede solide 4687 mod 4481.
Bedste personlige scorer blev Peter med 836 og Torben med 803.
Næste kamp er på udebane mod Smut i Odense. Kampen spilles søndag d. 3. november kl. 13.00.