Rundt om weekenden d. 21.-22. september
- Detaljer
- Oprettet: 23. september 2013
- Skrevet af Per Høberg
Udover herrernes 1. hold, som er omtalt i en anden artikel her på siden, var tre Stenhuset-hold i kamp denne weekend.
Damerne i 2. division fik sæsonens første sejr i 2. division, da det på hjemmebane blev til en sejr på 13-11 over Stars & Strikes Frederikshavn. Kampens topscorer var Ketty Jeppesen med 672.
http://www.bowlingportalen.dk/DBwF/HoldTurnering/Stilling/#5,22013,2818,2004,2000,,102133,,
I Jyllandsserien spillede herrerne en skidt kamp og tabte klart med 2-8 til BK Nordkraft 2. Første serie blev ellers vundet så stort som 1066-961. Her var Preben (203) og Svend Erik K (192) i hopla. Derefter var der desværre kun ét hold på banen, og de sidste tre serier var totalt blottet for spænding.
Også i serie 1 var der desværre tæsk til Stenhuset. I hjemmekampen mod HIK Bowling 2 blev det til et æg til Stenhuset, som tabte 0-10. Topscorer blev Freddy Olsen med 681. Samtlige serier blev tabt med mere end 50 kegler.
Damerne i 2. division blev dermed det eneste Stenhuset-hold, som sejrede denne weekend.