Herrerne kom godt fra start i Fredericia

Herrernes 1. hold spillede i dag sæsonens første kamp mod BK Pletten i Fredericia. Der skulle spilles efter det nye spilleformat hvor der spilles med tre to-mandshold, sådan at der for hver serie spilles om 8 seriepoints, fordelt på 2 points for hver af de tre to-mandshold, samt yderligere 2 points for flest kegler for alle tre to-mandshold sammenlagt. Det betyder at der i hver kamp er i alt 32 seriepoints at spille om.

Dagens kamp gav debut til Marc Ofverlind og Jeremy Christensen, der begge er rykket op fra ungdomsafdelingen.

Til dagens kamp stillede vi op med Per og Jeremy som hold A, Marc og Erik som hold B og Rune og Torben som hold C.

BK Pletten var sidste sæson kendt for at spille særdeles stærkt på hjemmebanen, så vi forventede at der skulle spilles godt for at vi kunne følge med.

Vi lagde godt og solidt ud, og første serie endte med 6-2 til os. Det gav lidt ro på spillet, og vi kunne i den følgende serie gentage resultatet, som igen blev 6-2 til os, godt hjulpet af en serie på 262, med 11 strikes flot udført af debutterende Jeremy.

Herefter fik BK Pletten meget bedre styr på spillet, og de spillede i den 3. serie bedre end os, men lidt held der gik vores vej til sidst medførte at vi kunne klare 4-4. Vi vandt de to serier med 2 og 5 kegler.

I den sidste serie blev det mere lige, men her tabte vi lidt mod slutningen, og det blev 2-6.

Samlet vandt vi kampen med 18-14, og scorede også samlet flest kegler med 4805 mod 4740. Der er dog ikke længere points til det højeste keglefald.

Det bedste personlige resultater blev Jeremy med flotte 911 i sin debut, og Erik med 855. Marc spillede også solidt i sin debutkamp og sluttede på 779.

I morgen søndag skal holdet møde 4-Kanten i Kolding.

Template Design Ext-joom.com