Herrerne tættere på nedrykning

Herrernes 1. hold var i dag lørdag på besøg hos et af topholdene ST fra Viborg.

Opgaven var at hente så mange points som muligt i en svær kamp, så vi kan hente ind på 4-Kanten og Smut der ligesom os er nedrykningskandidater.

Vi var til dagens kamp uden Henning som er rejst til Grønland for at arbejde, til gengæld var Jan P. tilbage efter hans rygskade.

Vi startede en lige kamp mod ST, men efter seks ruder, måtte Jan give op, efter at hans rygskade brød op igen. Leo måtte skiftes ind og overtage pladsen. Det gav lidt uro på holdet, og selv om vi kun var en smule bag ud, lykkedes det os ikke at komme tilbage i serien, og vi tabte den med 1205 mod 1253.

Næste serie startede vi stærkt. Vi troede nu på at det kunne lykkes at hente point. Samtidigt startede ST svagt, og halvvejs havde vi en sikker føring på 90 kegler. Men det er før i sæsonen sket at vi har sat en sikker føring overstyr, og det v ar også lige ved at ske igen i dag. En halvsløj afslutning, kombineret med et comeback til ST var ved at koste os serien. Et skidt slag af ST i 10. rude, reddede os, og vi vandt med 1180 mod 1169.

Efter baneskiftet spillede vi skidt. Der var for mange dårlige slag, og samtidigt spillede ST rigtigt godt, så vi var chanceløse i 3. serie. Her tabte vi 1074 mod 1316.

Den sidste serie startede lige, og efter 4. ruder var vi fortsat lige, men så rykkede ST fra. Vi havde simpelthen ikke evnen til at følge med, og vi tabte igen stort med 1124 mod 1244.

Samlet tabte vi også stort med 4583 mod 4982.

Bedste personlige resultater blev Torben med 824, Erik med 820 og Peter med 815.

Vi mangler nu en hjemmekamp næste søndag mod topholdet fra Beach-Bowl, og en udekamp lørdag d. 4/5 mod Smut i Odense. Vi skal have points i de sidste kampe og samtidigt er vi afhængige af at 4-Kanten og/eller Smut sætter de fleste points til, for at vi kan redde os i 1. division.

Template Design Ext-joom.com