Tæt kamp mod Stars & Strikes
- Detaljer
- Oprettet: 21. oktober 2012
- Skrevet af Lars Møller Jensen
Herrernes 1. hold var i dag på hjemmebane mod rækkens bundhold, Stars & Strikes fra Frederikshavn. Kampen skulle gerne vindes, for at vi kunne holde nedrykningsstregen på komfortabel afstand.
Det skulle vise sig at kampen blev mere spændende end vi havde lyst til. Kampen blev sæsonens spillemæssigt svageste med for mange dårlige slag, men med evnen til at slå til i de afgørende situationer.
Den første serie blev tæt, med en lille føring til os igennem hele serien. Inden 10. rude førte vi med 40 kegler, og vi fik lukket serien til vores fordel med 1085 mod 1024. På ingen måde med overbevisende spil.
Anden serie blev med endnu svagere spil end i første serie. Frederikshavnerne satte sig på serien og vi tabte med 1048 mod 1112. Nu var vil også bagud på keglerne med 3.
Så kom baneskiftet og vi blev lidt bedre, sad på serien det meste af vejen, og inden 10. rude foran med 20. Tre huller satte os under pres og kun en tre-dækker bygget på en strike i 9. rude fra Peter holdt os inde i kampen. Selv om ankermanden hos S&S også lukkede var det lige nøjagtigt ikke nok, og vi vandt serien med en. Pu ha. Nu var vi bagud på keglerne med 2, hvilket betød at et nederlag i sidste serie ville sende sejren nordpå.
Sidste serie startede helt galt for os. Frederikshavnerne spillede nu meget stærkere end os, og vi kom hurtigt bagud med 50 kegler, og efter 5. rude var vi bagud med 70. Herfra vi os kæmpet lidt tilbage, med 10 kegler pr. rude frem til 8. rude. Herefter satte vi raketmotoren til. Nu lykkedes alt. Med et mandehul i niende, og masser af strikes bygget herpå i 10. rude, satte vi Frederikshavnerne af, og vi sluttede med at vinde med 91 kegler, og dagens bedste serie 1197 mod 1106. Samlet 4412 mod 4323 og 8-2.
Det gik i dag vores vej, og med få negative marginaler kunne vi have tabt 8-2. Heldigvis og dygtigt viste vi styrke i de to afgørende situationer og tog sejren hjem.
Bedste personlige resultat blev Erik med 830, som med en sidste serie på 268, var stærkt medvirkende til at holde os inde i serien.
Næste kamp er om to uger i Odense mod Brasília. En svært udekamp, hvor vi gerne skal have points.