Stenhusets vandt lokalopgør i Jyllandsserien
- Detaljer
- Oprettet: 21. oktober 2012
- Skrevet af Per Høberg
For anden gang i træk kunne Stenhuset lørdag d. 20/10 trække sig sejrrigt ud af et lokalopgør i Jyllandsserien. Denne gang blev det til en sejr på 8-2 over LBC – samme cifre som det i forrige kamp blev mod BKC.
Stenhuset kom ellers skidt fra start i lokalkampen. Trods en komfortabel føring endte serien med et nederlag på 970-997 efter et flot comeback af LBC. Kasper Gerding var holdets bedste i denne serie med 208. Men herefter var det Stenhuset, der dominerede kampen. Anden serie blev vundet med 996-930, i tredje serie blev det 1003 – 959 (Svend Erik Larsen scorede 217 i denne serie) og endelig fulgte dagens bedste præstation i fjerde serie, som Stenhuset vandt 1045-968. I sidste serie spillede hele holdet fin bowling, stærkt ført an af Poul Erik Larsen med 211.
Samlet blev det en sejr på 8-2 til Stenhuset (4019-3860). Stenhuset fik dermed konsolideret sin position midt i Jyllandsserien med sejre i tre af sæsonens fem hidtidige kampe.