Pæne keglefald for dameligaen i Grøndal

Tredje runde i dameligaen, og på hele holdets vegne ...... Gaaab. Og det har ikke noget med spillet at gøre, men mere afstanden mellem Aalborg og København og et starttidspunkt med tallene 1230.

Men med en forrygende start og masser af spænding i første kamp, så var det hurtigt glemt.

Stenhuset - Ravnsborg

Ravnsborg havde inden runden ikke vundet en eneste kamp i de 2 første runder, og et langt stykke inde i matchen så det ikke ud til, at der skulle ændres ved den statistik. Men så fik 2 af Ravnsborgs piger lavet en stribe af strikes, og udfaldet var lige til det sidste helt åbent. Vi fik dog lavet en rigtig god afslutning, og det hele endte med 2348 - 2345 i vores favør. Og nu var alle vores spillere helt vågne, incl. holdleder.

Stenhuset - Pin Crackers

Pin Crackers kunne ikke helt leve op til deres klubnavn, og der blev aldrig spænding om udfaldet . Vores piger fortsatte det fine spil og scorede 2414. Specielt Randi havde godt fat i det, og efter 8 strikes smadet lige ind i lommen skulle der en rigtig uheldig 8'er kegle til at stoppe Randi. Men 268 er jo heller ikke så dårligt.

Stenhuset - Viborg

Så var ser topkamp. Viborg havde også pænt fat i spillet og vundet deres 2 første kampe, og det blev en både velspillet og spændende topkamp. 2 - 2 og et plus på 31 kegler efter første til os. Intet afgjort. Det blev det dog, da vi passerede ca. halvdelen af 2. serie. Vores meget velspillende piger bare fortsatte med at lave strikes, og det der lignede en spændende afslutning, blev på på få ruder forvandlet til en sejr på 160 kegler. Vigtig sejr og høj moral fra hele holdet - og så et samlet keglefald på 2513.

Stenhuset - ST

ST havde også i deres sidste kamp scoret over 2500, så det kunne på forhånd ligne lidt af en lækkerbisken at slutte dagen af på. Det blev det bare ikke. Igen af holdene kunne finde spillet, eller, måske, finde noget olie. I tillæg var vi også ved at være godt "møre" - og så kan jeg ikke finde på flere undskyldninger. ST spillede mindst dårligt, og så kunne de vinde kampen på 2115 mod vores 2092.

Sascha havde rigtig godt fat i spillet hele dagen og sluttede på 1684. Randi "slingrede" lidt til sidst, men fik dog scoret 1645. Charlotte spillede 8 serier uden de store udsving og sluttede på 1602.

Samlet spillede hele holdet med et ganske flot gennemsnit på 195.

Template Design Ext-joom.com