20. februar: Hæderlig weekend i 2. division

Såvel herrerne som damerne slap hæderligt fra weekendens kamp i 2. division. Herrerne har bidt sig fast i midten af divisionen efter den frygtelige sæsonstart, og weekendens kampe bød på store udfordringer mod gode modstandere. Damerne frister en tilværelse i bunden af 2. division Nord, og skulle i denne weekend forsøge at komme tilbage på sejrskurs.

Lørdag var herrerne på besøg hos HIK Bowling i Hobro. De to seneste opgør mellem de to klubber er endt 6-4, og det blev der ikke lavet om på i dag. Kampen udviklede sig efter klassisk mønster, hvor hjemmeholdet startede som "lyn og torden", men gradvist blev de til at tale med. Stenhuset spillede en hæderlig kamp og kendte besøgstiden.

I første serie spillede Stenhuset ganske fornuftigt over hele linjen. Gennem store dele af serien første vi faktisk serien, men kunne intet stille op mod en fantomafslutning af hjemmeholdet, som gjorde, at de på de sidste to ruder vandt ca. 80 kegler. Stenhuset scorede 1162 mod hjemmeholdets 1251. I anden serie faldt Stenhusets niveau, og hjemmeholdet førte stort set hele serien. Ingen på Stenhusets hold skildte sig ud, og serien endte 1110-1193.

Efter baneskiftet var vi klar over, at der skulle andre boller på suppen. Den første halvdel af serien var et meget lige parløb, hvorefter HIK trak en smule fra. Stenhuset blev gentagne gange snydt for strikes på finde lommeslag, mens HIK, præcist som i de to første serier, havde hjælp af marginalerne. Dette billede blev imidlertid vendt på hovedet i 7. og 8. rude. Stenhuset havde en del strikes i 7. rude, og i 8. rude blev der stort set bygget på dem alle. Både Per H, Per D, Bastian, Kasper og Knud Erik fik strikes UDEN AT RAMME LOMMEN. Det var næsten et utroligt lykketræf, og dette vendte kampen. Stenhuset fik gnisten tilbage, og vandt serien 1156-1060. Knud Erik var med 245 seriens store spiller.

I fjerde serie var Stenhuset tæt på at vende keglerne, men desværre manglede den sidste skarphed i de afgørende situationer. Serien blev vundet 1152-1095, og igen var Knuden (225) bedst. Resultatet af kampen blev således acceptable 6-4 til HIK (4599-4580), og det var der sådan set ikke så meget nyt i!

Søndag skulle Stenhuset så spille lokalbrag mod Aalborg Bowling Team, der stillede op med flere tidligere Stenhuset spillere på holdet. Det lignede på forhånd en meget lige kamp, men det viste sig, at Stenhuset denne dag kom op mod et meget velspillende hold. Præcis som i lørdagens kamp kom Stenhuset godt fra start med en serie på 1188. Desværre var der ikke meget at gøre mod ABTs 1255, men Stenhuset kunne glæde sig over flotte præstationer af Chresten (236) og Per D (227).

I anden serie faldt ABTs niveau betragteligt, og det udnyttede Stenhuset prompte. Vi førte hele serien og vandt klart med 1150-1053, og Henning, der var forhindret i at deltage i lørdagens kamp, var bedst med 214. I tredje serie fortsatte Stenhuset det gode spil, men der var ikke noget at gøre mod et meget velspillende ABT-hold. Vores modstandere havde i denne serie kun tre åbne ruder i alt, og det førte til et nederlag på 1206-1308.

I fjerde serie var intet afgjort før 10. rude, og her så det skidt ud for Stenhuset efter to dumme missere. Heldigvis blev misserne kompenseret af andre spillere, idet ruden også bød på tre doubler. ABT måtte se det forspring, som de havde haft siden 4. rude, skrumpe ind, og da ankermanden missede en enkeltkegle i 10. rude stod det klart, at Stenhuset vandt serien med 1177-1162, og Per H var med 246 banens bedste i denne serie. Dermed sluttede kampen med 6-4 til ABT med keglescoren 4778-4721. Blant Stenhusets spillere var der generelt tilfredshed med spillet og pointhøsten, selvom begge weekendens kampe bød på knebne nederlag.

Topscorere:
Lørdag: Knud Erik (868) og søndag: Henning (828) og Per H (807)

Damernes 2. hold var lørdag på en svær opgave i udekampen mod Keglebanden i Ikast, og det blev da også til et nederlag på 2-8 i denne kamp. Første serie blev tabt meget stort (891-1048), men heldigvis blev de følgende serier noget bedre for Stenhusets vedkommende: Anden serie blev vundet 946-927, bl.a. takket være en serie på 193 af Grete. 3. serie blev tabt tilsvarende marginalt 954-973, inden den fjerde serie blev tabt klart.

Søndagens kamp var bundkampen mod BKC, som blev meget tæt. Stenhuset endte med at vinde 6-4 med en samlet margin på blot 10 kegler. Første serie tilhørte Stenhuset, der vandt 1008-920, inden BKC tog ravanche og vandt 961-912. I tredje serie spillede Stenhuset rigtig skidt, og tabte 898-969. Herefter blev det igen bedre, og sejren på 979-938 rakte akkurat til den samlede sejr. Grete blev topscorer med 695. Stenhuset ligger fortsat sidst i 2. division Nord med 34 point for 14 kampe.

Template Design Ext-joom.com