Damerne vandt sæsonpræmiere efter flot comeback
- Detaljer
- Oprettet: 7. september 2008
- Skrevet af Per Høberg
Sascha Wedel og Charlotte Bach Madsen fik i dag debut for Stenhusets damer, og det blev i en spændende kamp mod KBK/Kammeraterne, hvor vores hold endte med at trække det længste strå. Det var en sejr, der især kom i hus efter god moral og flot sammenhold.
KBK/Kammeraterne kom bedst fra start og vandt en nervøs og ikke særligt velspillet første serie med 1002-950. Denne halvskidte start skulle revancheres, og Stenhuset kom da også væsentligt bedre med i anden serie. Desværre blev gæsterne fra Århus også bedre i denne serie, som de vandt med sølle 2 kegler (1117-1115).
Herefter var det slut med gæstfriheden fra Stenhusets side. Holdet spillede fornuftigt i de to sidste serier, men nød også godt af, at gæsterne gik helt i stå efter baneskiftet.
Tredje serie blev vundet 1119-978, hvilket også tippede keglerne over til Stenhuset. Og også den fjerde serie gik til vores fordel (1015-944). Dermed blev kampen fortjent vundet 6-4 (4199-4041).
Dermed er Stenhuset godt med i toppen af første division, og fremtiden tegner lovende, idet Stenhuset lavede rundens højeste keglefald.
Bedste personlige resultat:
Henriette 753