Herrene ude af Landspokalen

Stenhusets herrer havde trukket BK Himmerland som modstander i Pokalturneringen, så vi drog 5 mand til Aars for at forsvare klubbens farver. Lad mig med dete samme sige til holdets forsvar, at det var et afbudsramt hold, der stillede op mod de grønne. Holdet bestod af Jan P, Basse, TurboJørgensen og dennes far Birger, samt undertegnede. Opbakning til holdet manglede ikke, da hele Jørgensenklanen var der til at opmuntre holdet, fint. Derudover kan man sige, at har man problemer med at få kuglen til at skrue, så kom til Aars, min dreng. I stedet for oliespor, var der tale om slidtagemærker på kuglerne, så tørt var det. Det korte af det lange: Vi tabte 3 serier i træk, så var ballet forbi. Dog var det kun første serie, vi blev sat, da hjemmeholdet havde 2 mand på 246. De 2 næste kunne vi såmænd godt ha'  vundet, men når éns sparekugle hooker 5-6 lister, giver det lidt flere misser end normalt. Keglefaldet forbigår vi i stilhed.

PD

Template Design Ext-joom.com