Herrernes 1. hold vandt overraskende 8-2 over Brasilia i Odense
- Detaljer
- Oprettet: 20. september 2008
- Skrevet af Lars Møller Jensen
Kampen mod det stærke hold fra Brasilia var imødeset med spænding. I forårets kamp i sidste sæson blev vi kørt over, og dette var ikke glemt.
Kampen startede allerede kl. 10.00 fordi der senere på dagen blev afholdt ungdomsranking stævne i Odense bowlinghal.
Under opvarmningen var det fornemmelsen at Brasilia ikke var helt på højde med holdet fra foråret, og 1 .serie startede friskt af Stenhuset og vi var foran med 40 kegler midt i serien. Brasilia hentede dog føringen igen og inden 10. rude førte vi kun med 10. Alle Stenhusets spillere lukkede 10. rude og serien blev vundet med 1200 mod 1160.
Holdmoralen var herefter helt i top, og 2. serien blev vundet overraskende stort med 1382 mod 1188. Dermed var keglerne også godt i Stenhusets favør.
Efter baneskiftet gik der lidt gummiarm i spillet, og flere spillere kunne ikke helt få spillet til at køre. Inden 10. rude første Brasilia med 50 kegler, og serien blev tabt med 1141 mod 1206.
Den sidste serie skulle nu i hus. Spillemæssigt burde vi vinde 8-2, og sådan gik det. Det blev helt tæt hele serien igennem, men med en monster 10. rude knuste vi modstanden, og der blev sunget "Hvem var det der vandt i dag".
En fantastisk flot kamp af Stenhuset der endte 4953 mod 4747.
Holdet overnatter i Vejen, og ser frem til en spændende kamp mod Trekanten i morgen søndag i Kolding.
Højeste personlige score: Lars Høberg med 907.