1. hold herrer holder 2. pladsen

Herrernes førstehold spillede i dag lokalopgør mod Five o'Clock. Kampen blev ikke specielt velspillet, og var bedst kendetegnet ved, hvilket af holdene som spillede mindst dårligt i hver af serierne.

1. serie startede lige, men Stenhuset trak i løbet af serien fra, og førte inden 10. rude med 100, hvilket holdt serien ud. Holdspillet var usammenhængende, men stærkt spil af Lars og Kløjer gjorde forskellen.

2. serien startede med en to'er, forblev på lavt niveau, samtidigt med at Five o'Clock fandt spillet. Efter 4. rude var vi bagud med 150, og inden 10. rude var deres forspring 120, så selv en god 10. rude kunne ikke forhindre at vi tabte med 53 kegler.

3. serien fortsatte på lavt usammenhængede niveau, og selv om vi i 5. rude var foran med 50, spillede Five o'Clock sig tilbage i kampen, således at kampen inden 10. rude var helt lige. En stærk 10. rude sikrede os serien, som blev vundet med 38 kegler. Igen holdt Kløjer os oppe med en afsluttende femdækker og 257.

Sidste serie forløb med stort spænding, hvor et forsping på 50 i 3. rude, blev sat overstyr, og forvandlet til at vi var bagud med 10 i 6. rude. Herefter fik holdet endeligt fat og serien endte sikker med en seriesejr på 1219 mod 1101.

Usædvanligt blev det 2. serien som vi tabte i dagens kamp, og havde Five o'Clock spillet op til sædvanligt niveau, var vi kommet anderledes skidt ud af kampen. Det er positivt at det var femte kamp i træk med 8-2 sejr, og otte kampe i sæsonen med kun et nederlag.

Næste søndag venter kampen på udebane i Frederikshavn mod Stars & Strikes.

Personlige scorer i dagens kamp: Kløjer med flotte 901 og Lars med 823. Peter sluttede med syv strikes og en serie på 255.

Se kampens resultater på infosport.

Template Design Ext-joom.com