1. Hold herrer sikker sejr i Viborg
- Detaljer
- Oprettet: 7. november 2009
I dag tog herrerne så til Viborg for at spille en kamp mod ST. ST frister en tilværelse i bunden af rækken, så selv om kampen var i Viborg var der en tro på et godt resultat.
Det generelle billede af kampen var at ST var udspillet. ST fik ikke et ben til jorden i de 3 første serier. Og skinnet bedrager måske, for det er meget længe siden at Stenhusets herrer lavede så mange missere som det var tilfældet i dagens kamp. Normalt ligger mispenge beløbet omkring 70 kr, men i dagens kamp nåede beløbet imponerende 140 kr. Sikken en omgang møg.
Der var naturligvis også positive elementer i spillet. Bl.a. var det nok Lars H. der blev matchvinder i første serie med en score på imponerende 290 og i 2. serie var indsatsen homogen og helt ok..
De 3 første serier blev vundet ganske overbevisende med følgende score:
1193 - 1091
1313 - 1141
1178 - 1093
Med en keglemæssig føring på over 300 kegler skulle sejren så være hjemme, og det blev måske en sovepude, for det gik helt galt i 4. serie. Spillets kvalitet faldt til et helt uhyggeligt lavt niveau, og det var som om at det dårlige spil spredte sig som en virus til samtlige spillere. Kun en spiller levede op til et rimeligt niveau. Omkring midten i serien måtte holdet konstatere, at der allerede var sat over 200 kegler overstyr. Det lykkedes at stabilisere spillet noget så ST "kun" formåede at hente 228 kegler. Stenhuset bevarede det kegle mæssige forspring og vandt således kampen 8 - 2. ST slog 1229 mod ydmygende 1001. Stenhuset slog 4685 kegler mod ST's 4554.
Bedste personlige scorer: Lars 858, Kløjer 853 og Peter 803.