Herrerne kunne ikke matche Brasilia
- Detaljer
- Oprettet: 11. oktober 2009
- Skrevet af Lars Møller Jensen
Førsteholdene var i dag på besøg i Odense bowlinghal, og som skrevet andet sted, endte det med nederlag.
Herrerne mødte i dagens kamp Brasilia, som stillede med en stærk holdopstilling. Brasilia har startet sæsonen med tre hjemmebane 10-0 sejre, så kampen var på forhånd betragtet som en svær opgave for Stenhuset. Brasilia har tidligere præsteret meget høje scorer på hjemmebanen og vi har før været helt udspillet i Odense.
Selve kampen og resultatet er der ikke meget spændende at reportere om. Brasilia scorede i dag 5374 mod Stenhusets udmærkede 4792 - næsten pari, og normalt er det ensbetydende med en 10-0 sejr. Sådan skulle det dog ikke gå.
Herrerne har opbygget en rutine i at holde fast i muligheden, og den bød sig i 2. serie, hvor Brasilia åbnede kampen med en "svag" serie på kun 1202. Dette tilbud tog vi imod, og selv om der var ved at opstå gummiarm i 8. og 9. rude, tog holdet sig alvorligt sammen i 10. ruden og sluttede så stærkt, at der ikke blev alvorligt tvivl om seriesejren.
Alt i alt må kampens resultat betragtes som acceptabelt. Sæsonens på papiret sværeste kamp er overstået. Vi håber samtidigt på at Jan P. og Kløjer er på vej tilbage, til de kommende kampe.
Kampens spiller var Peter Mølgaard med 854, et resultat der kunne være endnu flottere, hvis ikke et forsøg på kugleskifte i 3. serie var mislykkedes. Dejligt at se Peter etablere sig på holdet, efter at være kommet til Stenhuset op til denne sæson.