1. division: Stenhuset fortsætter lovende takter
- Detaljer
- Oprettet: 25. oktober 2020
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets herrer kom for 14 dage siden rigtig godt fra start efter oprykningen til 1. division med sejre ude over Viking og hjemme over Fight. I denne weekend gjaldt det så to svære hjemmekampe mod Silkeborg Bowling Team og Stars & Strikes Horsens.
Lørdagens modstandere var Silkeborg blev afviklet i en intens, men positiv og venskabelig stemning. Vi kendte dagens modstander fra oprykningsslutspillet i Herning, hvor vi besejrede dem 16-8. Allerede ved den lejlighed kunne vi dog se, at holdet rummer mange gode bowlere, og det beviste de også i dagens kamp i Løvvang.
Første serie var tæt og sluttede 4-4 (1170-1150). Kim starede suverænt med 224, mens Stefan og Bo begge sneg sig på 202. Per D / Per H tabte desværre deres double med én kegle efter at have været stort foran.
I anden serie var gæsterne klart bedst og vandt 2-6 (1101-1219). Kim var med 200 atter sit holds bedste, men vi skal være glade for, at Per H og Per D med hiv og sving fik hevet en sejr i land.
Tredje serie blev et mareridt for Stenhuset. Spillet faldt helt fra hinanden og vi tabte 0-8 selvom silkeborgenserne ved gud heller ikke spillede godt. 918-1067 blev det sørgelige cifre.
Herefter skete der en stor forvandling. Stenhuset løftede niveauet betragteligt og vandt 6-2 (1242-1231) i en meget velspillet serie. Stefan spillede blændende med 258, men også Kim (241), Per H (211) og Henrik (202) spillede virkelig godt. En serie, der gav tro på tingene. De gode takter blev videreført i 5. serie, som vi har tæt på at vinde 8-0. Vi måtte dog nøjes med 6-2 (1156-1089). Bo og Kim gik med en serie på 444 forrest.
Dermed var der næsten balance i regnskabet, men den sidste serie blev desværre tabt 0-8. På en af doublerne førte Stenhuset med 35 kegler før 10. rude, men to ærgerlige missere og et par striber til Silkeborg vendte det hele på hovedet. 1103-1219 blev cifrene.
Samlet 18-30 (6690-6975). Der kan intet indvendes mod gæsternes sejr, men med en smule mere hold kunne Stenhuset havde fået 2-4 point mere. Omvendt må vi glæde os over 18 point på en halvsløj dag. Topscorer var Kim med 1241.
Søndag galdt det så kampen mod en på papiret endnu sværere modstander, nemlig liganedrykkerne fra Stars & Strikes Horsens, der for få sæsoner vandt bronze i ligaen. Dagens kamp udviklede sig dog slet ikke som forventet, idet gæsterne havde meget vanskeligt ved at løse Løvvangbanerne.
Stenhuset kom godt fra start og vandt den første serie 6-2, selvom vi langt hen i serien var bagud. Per D startede storartet med 243.
I anden serie var vi ikke uheldige med 4-4 (1120-1163). Per D og Gabi vandt en double med blot én kegle!
Tredje og fjerde serie sluttede ligeledes 4-4. Tredje serie var ikke specielt velspillet. Vi tabte keglerne 1083-1099 og Henrik Jensen gjorde med 203 en forskel for Stenhuset. Stefan / Bo sikrede en sejr, hvor marginalerne igen var på vores side. Denne gang med 3 kegler. Lidt samme mønster så vi i fjerde serie, som gæsterne vandt 1143-1159 på keglerne. Stefan var med 235 sit holds bedste i denne serie.
Femte serie var Stenhuset tæt på at vinde 8-0, men vi måtte nøjes med 6-2 (1137-1075). Hele holdet spillede solidt, men Jensen gik med 217 forrest. I sidste serie steppede gæsterne op og scorede 1230 mod 1078 til Stenhuset. Allerede halvvejs i serien havde vi reelt tabt to doubler, mens Per D og Gabi opretholdt en lille føring. En smal sejr blev sikret i 10. rude, da Per H snittede en enkeltkegle tyndt og sikrede en spare.
Samlet overraskende 26-22 til Stenhuset (6654-6793). En dejlig sejr trods et klart keglemæssigt nederlag. Topscorer var Stefan med 1135.