Stenhuset gjorde god figur mod LBC

Stenhusets ligaherrer skulle søndag d. 25/10 forsøge at følge op på den gode sæsonstart med klare hjemmesejre over Center og SISU. Modstanderen var lokalrivalerne fra LBC, der har flere danske mesterskaber i CV'et i de foregående sæsoner. De grønne var storfavoritter, men Stenhusets spillere var indstillede på at byde op til dans.

Det blev en kamp, hvor vi havde både marginaler og dygtighed til at spille lige op med LBC i de fire første serier.

Første serie vandt LBC ret sikkert med 6-2. Alex/Kimmy sikrede 2 point med en margin på 35 kegler, men LBC vandt klart keglerne med 1204-1108. I anden serie lå Stenhuset til 4-4, men en uventet åbning af LBC i 10. rude gav Stenhuset muligheden for at vinde serien. Det krævede en double og en 8'er til Kimmy i sidste 10.rude, og dette var lige præcis hvad han præsterede. Sejt! Og dermed vandt Stenhuset 6-2 (1174-1173). Alex (223) og Torben (222) var holdets bedste i denne serie.

I tredje serie havde LBC det spillemæssige overtag. De grønne vandt en double stort med 70 kegler, mens Stenhuset vandt en anden double med 9 kegler. Den sidste var meget tæt, og igen var det Kimmy, der kunne afgøre til sidst. Det gjorde han køligt med en serie på 243, og så fik Stenhuset serien med én kegle. Dermed sluttede 3. serie 4-4 (1266-1215). 

I fjerde serie spillede Stenhuset en double med 150 kegler, og dette var også nok til keglefaldet. Serien sluttede 4-4 (1276-1231). Alex var flyvende med 257.

I de to sidste serier spillede Stenhuset på det jævne, og LBC løftede niveauet. Femte serie blev desværre tabt 0-8, inden det lykkedes at snuppe 2 point i den sidste. Scorerne 1100-1247 og 1195-1297 viser tydeligt, at LBC var bedst i de to sidste serier.

Alt i alt kan Stenhuset være godt tilfredse med resultat 18-30 (7068-7418). Topscorer var Torben med 1284. 

Der var debut på 1.holdet til Jacob Larsen, som spillede 2 serier. Han havde det desværre meget vanskeligt.

Template Design Ext-joom.com