3. holdet storsejrer i Løkken
- Detaljer
- Oprettet: 25. oktober 2020
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets 3. hold i pulje B leverede søndag d. 25/10 en solid udebanepræstation og sejrede 0-10 i Løkken uden den store spænding.
Hjemmeholdet spillede svagt, og ingen af serierne blev vundet med mindre end 100 kegler. Så man må sige at sejren var både fortjent og solid.
Michael Lynge gjorde en god figur i sin anden kamp for Stenhuset med 663. Bastian blev topscorer med 746.
Stenhuset har nu 18 point for 2 kampe og fører rækken. Nu imødeser vi så endnu en coronapause.