Ligadamerne sejrede i sløj kamp i Odense

Stenhusets ligadamer er allerede sikret deltagelse i dette års ligaslutspil i Løvvang Bowling Center om 14 dage (19.-20. september). 

I dagens kamp i Odense, som var den næstsidste i sæsonen 19/20, var der debut til Bettina Hansen, der tidligere har spillet adskillige sæsoner i Five o'Clock. Dengang blev det også til DM guld.

Stenhuset vandt dagens kamp sikkert, men spillemæssigt blev det aldrig nogen stor kamp. 

Første serie, som også blev Stenhusets klart bedste, vandt vi 0-8 (966-1150). Bettina startede bedst med 225, mens også Lone (207) og Carina (201) kom rigtig godt fra start. 

I anden serie vågnede hjemmeholdet mere op og vandt 5-3 (1087-1049). Mie var Stenhusets bedste med 189. 

I tredje serie spillede hjemmeholdet fornærmende dårligt og nåede kun 899. Stenhuset kunne dermed med "blot" 1056 sætte 8 point ind på kontoen.

I fjerde serie var Stenhuset klart bedst, men måtte alligevel afgive 2 point trods sejr på 966-1110). Maria (223) og Randi) meldte sig nu ind i kampen med fine resultater. 

2-6 blev også resultatet af femte serie (950-1013). Mie nåede 200. 

Sidste serie blev sløj og Brasilia fik en sejr på 6-2 (997-969). 

Samlet 15-33 (5865-6347). 

Topscorer: Mie (1103)

Stenhuset kan ikke røres på tredjepladsen. Enghaven og Ravnsborg skal i sidste spillerunde dyste om den sidste slutspilsplads

Template Design Ext-joom.com