2. hold herrer: Sejrsstimen afbrudt i Randers

Efter ni sejre på stribe fik stimen en afslutning for 2. hold herrer i dagens udekamp mod RBK 90 i Randers. De to hold var keglemæssigt næsten jævnbyrdige, men Stenhuset fik udstillet sine svagheder i sparespillet og reelt var det fortjent, at hjemmeholdet trak det længste strå i denne kamp. 

Stenhuset så ud til at skulle fra start med en sejr, men serien endte 4-4. Ganske vist vandt Stenhuset to doubler klart (med 2 x 36 kegler), men desværre tabte vi lige akkurat den sidste double stort nok til at vi tabte keglerne 1116-1107. Stefan (224) og Jacob (201) startede bedste for Stenhuset.

I anden serie spillede hjemmeholdet deres bedste serie i dag og vandt 6-2 (1170-1121). Jacob fortsatte det gode spil med 211, mens Claus også spillede en rigtig god serie med 224. Han og Gabi sikrede de to point til Stenhuset. 

I tredje serie havde hjemmeholdet både held og marginaler, mens Stenhuset ganske enkelt sparede for svagt. RBK 90 vandt alt for let 8-0 (1984-1030). 

Herefter begyndte baneforholdene at ændre sig, og Stenhuset så ud til at blomstre op. Vi burde have gjort rent bord i fjerde serie, men måtte "nøjes" med 2-6 (1026-1147). Jacob spillede blændende og lavede dagens højeste serie (255), mens Per H, Claus og Rune alle sluttede mellem 200 og 210. Der var nu optimisme på holdet.

Men ak! Femte serie var en jammer, som Stenhuset tabte 8-0 (1087-985). I en enkelt double nåede vi kun 252, mens vi tabte en anden double med blot én kegle. Heldigvis fik vi rejst os og vandt sidste serie 2-6 (1058-1108). 

Samlet 30-18 (6541-6498). Stenhusets topscorer var Jacob med flotte 1237. 

Stenhuset har fortsat et forspring på 45 point til BK Nordkraft på 2.pladsen.

Template Design Ext-joom.com