2. division: Nye klubrekorder, da Stenhuset storsejrede i Brønderslev

Stenhusets herrer i 2. division vandt også sæsonens niende duel, som var en udekamp mod BK Outsiders 2 i Brønderslev - en indbyrdes dyst, som Stenhuset i de seneste sæsoner har haft for vane at tabe. Det gjorde vi ikke i dag!

Stenhuset vandt første serie sikkert med 2-6 (1057-1256) - vi tabte desværre en enkelt double med 21 kegler. Alex startede med imponerende 298. 

Anden serie sluttede også også 2-6 til Stenhuset. Hjemmeholdet kom op i et lidt højere gear og scorede 1104 mod 1285 til Stenhuset. Alex fulgte sin fænomenale start op med en ny kanonserie på 289 - og dermed slog han med 587 på 2 serier ny individuel klubrekord. Også Kim (247) og Rune (237) spillede rigtig flot i 2. serie.

Tredje serie sluttede atter 2-6 til Stenhuset (1123-1195). Stefan var bedste mand i denne serie med 237, mens Alex fandt helt "ned" på 227. Det forhindrede ham dog ikke i også at slå ny klubrekord på 3 serier. 

Fjerde serie blev Stenhusets bedste, og her kom der fuld valuta for skillingerne. Vi vandt 0-8 (1102-1302). Kun én spiller scorede under 200 (182), og Alex var bedste mand med 239. Dermed var der også slået ny klubrekord på 4 serier. 

Femte serie sluttede 2-6 (1106-1218). Henrik Jensen meldte sig ind i kampen med 245, mens Alex med 243 fortsatte sin imponerende stime. Sidste serie sluttede også 2-6 (1173-1262). I denne serie var Stefan flyvende med hele 267. 

Samlet 10-38 (6665-7518). 

Aldrig tidligere har et 2. hold fra Stenhuset præsteret så mange kegler i en kamp, så også her var der tale om klubrekord. 

Topscorer var Alex med imponerende 1504.

Stenhuset ligger fortsat på førstepladsen med 323 point og 9 sejre i 9 kampe. BK Nordkraft vandt 28-20 over LBC og dermed tabte vores nærmeste forfølgere yderligere 10 point i vores "kapløb". Nordkraft har 276 point på andenpladsen.

Tillykke til drengene med endnu en sejr og stort tillykke til Alex med fem nye klubrekorder:

2. Serie: 289 - 587
3. Serie: 227 - 814
4. Serie: 239 - 1053
5. Serie: 243 - 1296
6. Serie: 208 - 1504

 

Template Design Ext-joom.com