Fint comeback af 2. hold damer mod HIK

Stenhusets 2. hold damer spillede en fin kamp og leverede et godt comeback i hjemmekampen mod HIK Bowling i denne weekend.

Første serie blev ganske velspillet og tæt, men Stenhuset havde ikke de afgørende marginaler og tabte 657-666. En enkelt spare mere kunne have tippet de to point over i vores hat. Gitte startede kampen rigtig flot med en serie på 201.

Anden serie blev dyr for Stenhuset! Dels tabte vi 0-2 og var dermed bagud 0-4 samlet, men vi spillede desværre også meget skidt og tabte hele 529-636. I sidste ende kom denne serie desværre også til at koste sejren. 

Efter baneskiftet kom Stenhuset stærkt tilbage! Tredje serie blev vundet 656-581, og både Grethe (190) og Ketty (187) spillede en rigtig god serie. Også fjerde serie blev vundet sikkert med 649-621, og her var det Ketty, der med 200 var holdets bedste.

Samlet tabte vi desværre 4-6 (2491-2504). Vi kan glæde os over et stærkt comeback, men ærgre os over at vi faldt for dybt ned i 2. serie til at vi kunne sikre os sejren.

Stenhuset ligger fortsat på en sikker 2. plads i rækken, 16 point foran HIK Bowling på 3. pladsen.

Topscorer i dagens kamp var Ketty med 683.

Template Design Ext-joom.com