Ligadamerne spillede god kamp i Vejle

Efter søndagens udekamp i Vejle mod Enghaven må vi konstatere, at det blev ved forhåbningerne for vejlenserne om at hale ind på Stenhuset i kampen om slutspilspladserne i dameligaen. Stenhuset leverede nemlig en god præstation i udekampen og var i det meste af kampen et skridt foran hjemmeholdet.

Stenhuset bragte sig foran 12-4 i de to første serier. Første serie var jævnbyrdig, men blev vundet af Stenhuset med 1216 kegler mod 1181 til hjemmeholdet. Mie startede flot med 241, mens både Randi og Julie lagde fra land med 222. Anden serie blev kampens bedste. Her scorede Stenhuset flotte 1294 mod 1161 til hjemmeholdet. Randi præsterede med 269 dagens højeste serie, men også Mie (235), indskiftede Anne (225) og Carina (224) spillede særdeles fremragende. 

Herefter overtog Enghaven initiativet i en periode. De to næste serier vandt hjemmeholdet nemlig 12-4 (1225-1179 og 1172-1126). Som fremgår af scorerne spillede Stenhuset bestemt ikke dårligt, men hjemmeholdet var en tand skarpere. Det er værd at fremhæve, at Julie i 3. serie præsterede en serie på 252!

I femte serie var Stenhuset tilbage - mest fordi hjemmeholdet pludselig faldt helt ned på 1044 mod 1131 til Stenhuset. Serien sluttede 2-6 og her var det Maria der med 242 steppede op. 

Sidste serie vandt Enghaven 6-2 (1243-1220) - en værdig afslutning på en flot kamp. 

Samlet 24-24 (7026-7166). 

Topscorer: Julie 1278. 

Med fem kampe tilbage har Stenhuset en margin på 47 point til Enghaven, som p.t. ligger på femtepladsen, lige udenfor slutspilsrækkerne. De næste kampe for Stenhuset er en dobbeltkamp på hjemmebane mod Ravnsborg, som indtager fjerdepladsen og mod bundholdet BK Center. 

Template Design Ext-joom.com