1. division: Herrernes kæmpede sig til sejr over Team Århus
- Detaljer
- Oprettet: 12. marts 2018
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets herrer kæmpede sig søndag d. 11/3 til en sejr over Team Århus i en kamp, hvor der skulle så mange point på kontoen som overhovedet muligt for at holde trit med ST i topkampen.
Det blev en opgave, som fik en svær fødsel. Stenhuset spillede svagt i første serie, som blev tabt 2-6 (1152-1170). Torben/Anders sikrede de to point med en serie på 425, mens de øvrige doubler måtte indkassere nederlag.
I anden serie fik vi heldigvis svaret igen og vandt klart 6-2 (1354-1227). En enkelt double måtte desværre indkasser et smalt nederlag trods en score på 401.
Tredje serie blev tæt, men sluttede heldigvis 6-2 til os (1218-1175). En serie på 257 til Kløjer blev positivt udslagsgivende. Herefter fulgte desværre to serier, som Stenhuset vandt relativt klart på keglerne, men som alligevel sluttede 4-4. Fjerde serie vandt Stenhuset 1175-1166, mens cifrene i 5. serie var hele 1263-1177. Især Torben og Anders var stærkt kørende i disse serier.
Heldigvis sluttede kampen med en fortjent 8-0 sejr til Stenhuset 1187-1096. En enkelt double var meget tæt, og denne vandt vi med 3 kegler.
Dagens topscorer var Anders med 1326. Kampen blev vundet 30-18 (7349-7011)
ST var en tur i Brønderslev, hvor de spillede mod et (desværre) afbudsramt hjemmehold. Viborgenserne slap fra Brønderslev med en overraskende sejr på 14-34.
Dermed er stillingen lige i toppen mellem Stenhuset og ST før de sidste to kampe, og det ser overordentlig svært ud for Stenhuset at vinde kapløbet. Stenhuset mangler en udekamp i Brønderslev og en hjemmekamp mod RBK 90, mens ST mangler to hjemmekampe mod Team Århus og RBK 90.