Liga damer: Stenhuset besejrede Brasilia

Brasilia fra Odense har i de seneste tre sæsoner været Stenhusets "onde ånd". Således har fynboerne vundet 5/6 indbyrdes opgør. I efteråret fik Stenhuset effektivt stoppet den dårlige spiral, da vi vandt hele 46-2 i Odense. 

I dag kom Brasilia så en tur til Løvvang, og det så ud til, at "den onde ånd" var tilbage. Efter de to første serier var Stenhuset bagud 2-14. Men så kom vi heldigvis stærkt tilbage og vandt 5-3, 6-2, 6-2 og 8-0 i de sidste fire serier, hvor spillet gradvist blev bedre og bedre. 

De første to serier blev tabt 1121-1218 og 1126-1175, så man må sige, at gæsterne var klar fra start. 

Tredje serie, som Stenhuset vandt 5-3, var meget tæt (1133-1125). Har gjorde en serie på 246 til Randi en positiv forskel. Herefter faldt gæsternes niveau. Fjerde serie (6-2) blev vundet 1151-1065. Tre spillere fra Stenhuset spillede rigtig godt i denne serie, nemlig Mika (247), Charlotte (236) og Maria (222). 

Femte serie sluttede 1095-1041. Og endelig var sidste serie Stenhusets bedste, både point- og keglemæssigt. Vi vandt 8-0 (1205-1059). Maria (235), Mika (215) og Randi (202) var skarpest i denne serie. 

Topscorer var Mika med 1256. 

Søndagens modstander er Enghaven, der p.t. ligger nummer 5 og kæmper for at indhente Brasilia på fjerdepladsen.

 

Template Design Ext-joom.com