1. division herrer: Storsejr og KLUBREKORD i Tønder

Af: Claus L. Sørensen

I årets første weekend havde 1. hold herre en lang tur foran sig. Lørdag i Kolding mod Trekanten og søndag i tønder mod BK Sydvesten.

Lørdag udviklede det sig til en underlig kamp med mange banestop, lange forsinkelser, ventetider, baneskift halvvejs og underlige baneforhold, hvor begge hold kæmpede tydeligt med at finde rytmen. Kampen varede samlet set 3 timer og 15 min, hvilket er noget længere end normalt for os. Ikke desto mindre blev kampen vundet 18-30.

Torben (1295) og Anders (1289) blev bedst for Stenhuset.

Søndag stod den på kamp i Tønder mod BK Sydvesten. Tønder har et ry for at være et sted der kan væltes rigtig mange kegler. Og dette skulle vise sig også at blive tilfældet for os.

Allerede fra første serie blev der lagt hårdt ud, Kløjer og Martin tabte desværre sin double men Torben (269) Erik (256) Claus (236) og Anders (234) sikrede de øvrige 6 point, og samlet 1333. I anden serie spillede Anders og Torben uafgjort efter en ærgerlig 10. rude, men resten blev vundet sikkert og vi vandt 7-1. (Kløjer 236) Claus (222) blev seriens højeste, hvor alle 6 mand var over 200.

I tredje serie fik hjemmeholdet for alvor fundet melodien og begyndte at spille rigtig godt, mod afslutningen var alle doubler tætte, men på utrolig stærke afslutninger fik Stenhuset vundet alle 8 point. Kløjer og Jensen afsluttede med 13 ud af 13 strikes mod slutningen for at vinde med 11 kegler ligesom at Erik og Claus begge satte tre afgørende strikes i 10. rude for at vinde med 20. Utrolig stærk holdpræstation! Erik (248) Claus (248) og Jensen (238) var seriens højdespringere. Den vilde afslutning på tredje serie satte sine spor hos hjemmeholdet der faldt i niveau, Anders og Torben tabte desværre men resten blev vundet sikkert. Kløjer (245) Erik (245) var højest denne serie.

Femte serie var endnu en gang en flot holdpræstation, Kløjer og Jensen led et knebent nederlag med 2 kegler på 448, men resten blev sikkert vundet, og en samlet serie score på 1376 vidner om et rigtig højt niveau. Anders (269) Kløjer (257) var højeste i denne serie.

Sidste serie lignede de foregående, hjemmeholdet spillet godt, Stenhuset var bare lidt bedre. 1264 og 8-0 til os. Samlet set 7-41 og 7892 kegler hvilket er NY KLUBREKORD. Den gamle klubrekord lød på 7618 og blev slået med 274 kegler.

Kampen var et rigtig godt udtryk for hvor gode vores spillere kan være når det fungerer for os, og vi finder de rigtige løsninger. Samtidigt var det et udtryk for hvor ligeværdigt gode vi i 1. holds truppen er og kan være. Alle mand præsterede på topniveau, med undtagelse af Martin der dog konkurrerede på nogle ulige forhold, da Tønders olieprofil er designet så den nærmest er uspillelig for venstrehåndet bowlere. Et kneb der dog ikke hjalp dem meget i søndagens kamp. Der skal lyde en stor ros til Martin for stadig at bidrage godt til holdet og stemningen trods de ulige forhold. Kampens imponerende scores fremgår, hvis du finder kampen på bowlingportalen.

I Kolding fik vi samtidigt en hjælpende hånd af Trekanten der ret overraskende slog vores nærmeste rivaler i toppen ST 30-18. Dette sender Stenhuset tilbage på 1. divisions første plads efter 11 af sæsonens 18 runder.

 

 

Template Design Ext-joom.com