2. division: 3. holdet taber klart til LBC
- Detaljer
- Oprettet: 18. december 2017
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets 3. hold herrer spillede søndag d. 17/12 en fornuftig kamp, men var overmatchet i lokalkampen mod LBC 2. Det kom til at gøre en stor forskel, at LBC på holdkortet havde Thomas Bai, som med 1296 var en væsentlig del af forklaringen på kampens udfald.
Første serie var velspillet og relativt tæt. Leo (234) og Bo (221) startede forrygende, men desværre tabte Stenhuset 2-6 (1133-1165). I anden serie faldt niveauet betragteligt. Stenhuset tabte igen 2-6 (1024-1112). Kun Bastian (204) spillede en serie over par.
I tredje serie blev det endnu værre. Stenhuset faldt ned på 996, men fik alligevel 2 point på kontoen. Men nu var vi bagud 6-18.
I fjerde serie fik vi lidt optur, da vi vandt 6-2 (1126-1078). Dermed blev LBCs svageste serie heldigvis udnyttet. Bo var med 231 holdets bedste i denne serie.
Femte serie sluttede 2-6 til LBC (1144-1168), inden der i sjette og sidste serie ikke var noget at rafle om. Her vandt LBC 0-8 (1074-1205). I femte serie havde Stenhuset ellers tre mand over 200, nemlig Jan P (202), Bastan (204) og Morten (206). I sidste serie var Morten holdets bedste med 223.
Stenhuset 3 holder med dagens nederlag jul på 7. pladsen med 146 point. Stenhuset 2 holder jul på 2. pladsen, 8 point efter førerholdet fra BK Nordkraft.
Dagens topscorer: Bo (1173)