3. division: Stenhuset endelig på tavlen med storsejr

Efter fire nederlag på stribe, herunder tre kampe uden point overhovedet, lykkedes det lørdag endelig for Stenhusets 4. hold at høste point i 3. division. Med en 10-0 sejr på hjemmebane over Hjørring BC 2 sprang holdet endda væk fra sidstepladsen.

Første serie var blottet for al spænding, idet Stenhuset vandt 1053-880. Grethe (198) og Svend Erik (199) startede fremragende, men også flere andre spillere på holdet gjorde det godt! Anden serie blev mere tæt, men 985-872 taler dog sit tydelige sprog. I tredje serie var Stenhuset igen klart bedre end modstanderne. Svend Erik var flyvende med 231, men også Dion (205) spillede en fremragende serie. Stenhuset nåede 1039, og så betød det mindre, at gæsterne også spillede deres bedste serie med 959. Sidste serie sluttede 988-886.

Med et slutfacit på 4065 mod 3577 spillede Stenhuset sæsonens klart bedste kamp og fik en fortjent sejr. Nu må vi håbe, at vi rider videre på bølgen.

Dagens topscorer var Svend Erik med 797. 

Template Design Ext-joom.com