Dameliga: Kæmpesejr i Odense
- Detaljer
- Oprettet: 22. oktober 2017
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets ligadamer har i denne weekend virkeligt lagt andre boller på suppen. I dagens udekamp i Odense blev det til den største udesejr til Stenhuset nogensinde i ligaen - hvilket er bemærkelsesværdigt eftersom Stenhuset har tabt 5 af de seneste 6 indbyrdes ligaopgør mod netop Brasilia. I dagens kamp var der nærmest kun et hold på banen!
Stenhuset kom foran 24-0 i dagens første 3 serier. Seriescorerne 967-1128, 968-1255 og 1057-1233 røber med al tydelighed, at Stenhuset var suverænt bedst. I fjerde serie lykkedes det Brasilia at snuppe 2 point. Odenseanerne scorede 1022 mod 1005 mod 1122 til Stenhuset. Sejren til Brasilia blev på 20 kegler i tredje double.
De to sidste serier gav 16 sikre point til Stenhuset med 1100-1179 og 1030-1249. I femte serie blev en enkelt double dog vundet med kun 9 kegler.
Med dagens suveræne sejr rykker Stenhuset op på ligaens førsteplads.
Dagens topscorere var Lone (1235) og Randi (1231). Også Charlotte (1215) var over par.
Stenhuset kan nu se tilbage på den keglemæssigt bedste weekend i årevis. Fantastisk flot spillet!