2. division: Stærkt comeback af 2. holdet mod Nordkraft

Stenhusets 2. hold herrer spillede lørdag d. 23/9 lokalkamp i Løvvang mod BK Nordkraft. De seneste mange kampe mellem de to hold er enten endt med storsejre til Stenhuset eller uafgjort. Dagens kamp blev spændende og intens, men ikke voldsomt velspillet.

Stenhuset fik en forfærdelig start på kampen. Første serie blev tabt 0-8 (921-1113). Der er intet godt at sige om resultaterne i første serie, så det springer vi over.

Heldigvis blev det væsentligt bedre i anden serie. Stenhuset hævede niveauet til 1060, men tabte serien 2-6, idet Nordkraft lavede 1130. Jan P var med 211 sit holds bedste i denne serie. 

I tredje Stenhuset kom Stenhuset for alvor op i gear. Nu vandt vi 6-2 og spillede rigtig godt (1162-1045). Den eneste double, som blev tabt, blev afgjort med sølle 7 kegler. Øv! Jan P scorede igen 211, mens Gabi var flyvende med 233. 

Fjerde serie blev "den bløde mellemvare". Nordkraft vandt 6-2 og bragte sig dermed foran 22-10. Resultatet blev 1057-1070, så marginalerne var ikke med os. Daniel (201) og Jacob (209) spillede godt - resten havde problemer!

Nu var kniven på struben, og heldigvis var vi gode og Nordkraft uskarpe i de to sidste serie. Femte serie vandt vi 6-2 (1151-1080). Stefan (230) trådte i karakter, mens også Jacob (200) og Gabi (213) spillede god bowling.

I sidste serie blev et truende nederlag vendt til et uafgjort resultat. Stenhuset vandt 8-0 og kom dermed op på 24-24. 1041 var ikke imponerende, men Nordkraft nåede kun 940. 

Samlet nåede Stenhuset 6393 mod 6386 til Nordkraft. Dermed var 24-24 et helt retfærdigt resultat - og godt at Stenhuset fik rejst sig efter en forfærdelig start.

Dagens topscorere: Gabi (1129) og Jacob (1128)

Template Design Ext-joom.com