Damerne i 1. division fik tæsk i Herning
- Detaljer
- Oprettet: 12. marts 2017
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets damer fik i dagens udekamp mod Lucky fra Herning ikke meget at glæde sig over. Hjemmeholdet vandt kampen 22-2 (4126-3895).
Kampen var dog langt fra så ulige, som pointene antyder.
I første serie var Stenhuset regulært uheldige med ikke at få point. De to trioer blev tabt med hhv. 12 og 8 kegler, så en enkelt spare kunne reelt have flyttet point. Carina (212) startede stærkt.
Anden serie var mere ulige. Her vandt Lucky igen 6-0 (1087-1004).
I tredje serie kom Stenhuset på tavlen. Serien sluttede 4-2 (1021-951). Stenhuset vandt den ene trio med 80, men tabte den anden med 150. Carina scorede igen over 200 (201).
Fjerde serie sluttede 6-0 (1048-990).
Topscorer var Carina Enevold med 757.