Ligaherrerne atter over stregen

Stenhusets ligaherrer led søndag endnu et nederlag, da SISU i Rødovre besejrede vores hold med 30-18. Resultatet betyder dog, at Stenhuset atter kravler over nedrykningsstregen, eftersom Brasilia slog Center med 34-14 i Odense. 

Stenhuset kan reelt være ganske godt tilfreds med dagens cifre, eftersom SISU lavede næsten 400 kegler mere end os. 

Vi fik en fantastisk start på kampen med en sejr på 2-6 og en serie på 300 til Jeppe!!! Stenhuset vandt med 1256 kegler mod 1156 til SISU. Dette lovede naturligvis godt for kampen. 

I de to efterfølgende serier skruede SISU imidlertid krafttigt op for niveauet, og med serier på 1432 og 1421 var Stenhuset fuldstændig chanceløse. De to serier endte begge 8-0. Stenhusets scorede 1274 og 1243.

I fjerde serie snuppede Stenhuset to point i den eneste tætte serie, som vi vandt med 2 kegler (252 til Jeppe). Herefter kom Stenhuset stærkt igen og vandt femte serie 6-2 (1213-1192). I denne serie trak Kløjer fra med 258. 

Sidste serie endte uafgjort 4-4. SISU vandt den ene double stort, mens begge øvrige doubler var meget tætte. Stenhuset vandt dem begge. 

SISU scorede 7742 mod 7342 til Stenhuset.

Dagens topscorer var Jeppe med imponerende 1414. 

Om 14 dage skal såvel Center som Stenhuset spille lokalopgør mod hhv. SISU og LBC. Den klub der klarer sig bedst i denne weekend, vil stå godt i nedrykningsdysten. 

Template Design Ext-joom.com