Stenhuset erobrer førstepladsen i 2. division, men tabte føringen i 3. division
- Detaljer
- Oprettet: 14. januar 2017
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets herrehold i 2. division er inde i en fantastisk stime i øjeblikket. Tre storsejre i efterårets sidste tre kampe forvandlede en midterposition til en andenplads, og i dagens kamp mod Hjørring BC i Hjøring Bowling Center havde vores hold mulighed for at erobre førstepladsen. Det krævede sejr, samtidig med at RBK 90 skulle tabe i Løvvang mod Nordkraft.
Stenhuset kom enormt skidt fra start i Hjørring. Første serie blev tabte 8-0. Hjemmeholdet scorede 1199 og Stenhuset var ikke for alvor tær på at true. Det var noget af en streg i regningen. Anden serie så også ud til at gå hjemmeholdets vej, men så fik både Bo, Per H og Jeppe en stime strikes, hvilket vendte serien til vores fordel. Det endte med 6-2 til os.
I tredje serie vandt Stenhuset 8-0 og spillede yderst glimrende. Dermed kunne vi sikre os en dejlig sejr, hvis kadancen kunne holdes i sidste serie. Det stod mod slutningen klart, at begge hold ville vinde én double. Udfaldet af den sidste double kunne tippe serien til begge holds fordel. Ansvaret endte med at hvilke på Jan P og Stefan, der forvaltede det med bravour. Stenhuset vandt serien 6-2.
Samlet vandt Stenhuset 20-12. Da RBK 90 samtidig tabte hele 7-25 til Nordkraft, snuppede Stenhuset førstepladsen. Stenhuset er nu ét point foran Randers og tre point foran Stars & Strikes på tredjepladsen. Søndag spiller Stenhuset mod ST i Viborg, mens der er topopgør i Randers mellem RBK 90 og Stars & Strikes.
Dagens topscorer: Per H (873).
Mens der var store smil i Hjørring, stivede smilet i Aars, hvor Stenhusets tredjehold havde en regulær off-day i udekampen mod BK Himmerland. Henrik Binderup spillede med næsten 200 i snit, men resten af holdet kunne slet ikke finde melodien. Tredje serie blev vundet med 2 kegler, men derudover var der ikke meget at glæde sig over. Stenhuset tabte 8-2 og nåede ikke 4000 kegler. Da Split fra Thisted samtidig vandt 8-2 over BK 98 tabte Stenhuset førstepladsen i 3. division.