Nord 1: Stenhuset alene på førstepladsen efter storsejr i lokalkamp

Stenhusets 4. hold herrer spillede lørdag formiddag sæsonens hidtil bedste kamp - både keglemæssigt og pointmæssigt. Modstanderen var BKC i et lokalopgør, hvor en sejr kunne bringe Stenhuset alene på førstepladsen.

I første serie startede BKC bedst, men Stenhuset fik allerede i 3. rude overtaget spillet. Det endte med en komfortabel sejr på 711-643. Daniel startede rigtig godt med en serie på 196, stærkt forfulgt af Johan (190) og Per H (189). 

I anden serie kom Stenhuset klart bedst fra start, godt hjulpet af en 4-dækker til Per H. I 6. rude førte Stenhuset med 100 kegler, men BKC fulgte godt med og fik indhentet en del mod slutningen. Det endte med 695-657 til Stenhuset, og Johan var bedst med 202. 

I tredje og fjerde serie var spillet sådan set forholdsvis lige, men forskellen på de to hold var, at Stenhuset hele tiden havde en spiller, der scorede højt. I tredje serie var Daniel helt ustoppelig med en serie på 247, hvilket sikrede Stenhuset en sejr på 776-680. I fjerde serie nåede Dion 214 trods missere i 8.-10. rude. Dermed vandt Stenhuset 688-645. 

Samlet vandt Stenhuset 10-0 (2870-2625). Dermed var Stenhuset 163 kegler bedre end i den bedste kamp hidtil. 

I den anden lokalkamp i Løvvang i dag vandt BK Strike overraskende 6-4 over Five o'Clock, og dermed er vi alene på førstepladsen.

Dagens topscorer var Daniel med 770. 

Template Design Ext-joom.com