Flot UDM af Stenhusets ungdomsspillere

Odense Bowlinghal i har weekenden d. 11.-12. april dannet ramme om de danske mesterskaber for ynglinge, juniorer, puslinge og mikropuslinge. Stenhuset deltog med næsten tre håndfulde ungdomsspillere, så det var en meget stor del af ungdomsafdelingen, der havde valgt at tage til UDM. Der var skabt et flot arrangement i Odense med masser af aktiviteter udenfor bowlingbanerne - så der var ingen grund til at kede sig, når man ikke skulle bowle. 

Traditionen tro blev der spillet om de danske mesterskaber både individuelt og i double. Mesterskabet i double var afgjort efter de seks indledende serier, og her blev det til flere medaljer til Stenhuset. Her er en oversigt:

Mikropuslinge drenge
Sølv til Loke Houbo Christensen, der spillede sammen med Emil E. Frandsen fra Trekanten

Junior piger
Guld til Mika Guldbæk, der spillede sammen med Line Brandt Christiansen fra Stars and Strikes Horsens.

Ynglinge piger
Guld til Christine Hansen, der spillede sammen med Caitlin Gales Dicay fra Sundby (2412 kegler)
Sølv til Emma K. M. Jensen, der spillede sammen med Cecilie Pedersen fra Enghaven (2408 kegler)

Til de individuelle finaler kvalificerede sig følgende: Mika (1112 i indledende runde og 726 i semifinalen), Emma (1201 i indledende runde og 789 i semifinalen), Christine (1212 i indledende runde og 734 i semifinalen)

I trinfinalen startede Mika som nummer 3 og skulle spille mod Line Mia Jensen fra Herning. Denne kamp vandt Mika 224-171. Dernæst spillede hun en fremragende kamp mod Line Brandt Christiansen, som hun vandt 235-192. Dermed var hun fremme i guldfinalen mod Megan Gales Dicay. Her tabte Mika desværre i to serier 155-183 og 192-189. Dermed hjalp det ikke, at Mika vandt anden serie, da den samlede sejr gik til Megan. Dermed fik Mika en individuel sølvmedalje. Tillykke med det, trods alt :-)

I pigernes trinfinale tabte Christine desværre på første trin med 170-191 til Cecilie Pedersen, og dermed måtte vores EM-helt nøjes med den utaknemmelige fjerdeplads. Cecilie Pedersen ekspederede efterfølgende desværre også Emma ud i en serie, hvor Emma slet ikke fik spillet til at flyde. Resultatet blev 173-147. Dermed fik Emma en bronzemedalje, men hun havde fortjent mere efter et meget flot UDM.

Flere andre spillere fra Stenhuset gjorde en rigtig flot figur. Jeppe Jakobsen spillede en fremragende indledende runde (1213), men i semifinalen blev det desværre kun til 653. I juniorrækken var Camilla Tranum med i semifinalen (895), men dette blev desværre endestationen. Samme skæbne overgik Jeremy A. Christensen.

Du kan se alle resultater fra mesterskabet på denne meget overskuelige hjemmeside: http://dm.bowlingsport.dk/udm2015/resultater/

Tillykke til Stenhusets spillere med de opnåede resultater, og naturligvis især til Mika og Christine med de danske mesterskaber i double,

 

 

Template Design Ext-joom.com