Mika Guldbæk vinder Køge Youth Masters

Køge Youth Masters, som er Danmarks eneste internationale ungdomsstævne med deltagelse fra flere europæiske lande, blev afviklet i weekenden d. 13.-15. marts 2015. Det er Stenhusets Claus Sørensen, der er stævneleder.

Stenhuset havde et par håndfulde spillere til start i stævnet, og de klarede sig rigtig godt.

Mika Guldbæk fik en perfekt optakt til EYC i Leipzig, da hun vandt sin række i stævnet. i finalespillet (knock out) slog hun første Ann Månsson med 3-0, og derefter blev Cecilie K. Pedersen besejret 2-1. Dernæst blev Megan Gales Dicay, der forinden havde slået to Stenhuset spillere ud, besejret 2-0. I finalen var det Katie Tagg, der blev besejret 2-1. Dermed kan Mika skrive en meget flot sejr på sit CV.

Landsholdskollega Christine Hansen spillede også et meget flot KYM. Hendes første modstander var klubkammeraten Maria Jul Jensen, og her vandt Christine 3-0. Efterfølgende tabte Christine 0-2 til Megan Gales Dicay.

I drengerækken var Jeremy A. Christensen meget tæt på endnu en triumf. Finalen bød på sejre på 3-0 over Per Valentin, 2-0 over Rasmus Bering og 2-0 over Tim Stampe. Desværre kiksede det til allersidst, hvor Jeremy tabte 1-2 til Alex Pedersen. Øv!

Camilla Tranum, Charlotte Tranum, Stefan S. Larsen og Emma K.M. Jensen var også i finalespillet. Camilla, Stefan og Charlotte blev begge slået ud på første trin, mens Emma først besejrede Anique van Ewijck med 2-1, hvorefter hun tabte 1-2 til Megan Gales Dicay.

I indlednede runde scorede Stenhusets spillere følgende resultater:
Mika (1141), Christine (1126), Emma (1013), Charlotte (973), Maria (900), Camilla (794), Jeremy (1181), Stefan (1092), Jeppe (1017), Daniel (1079).

Du kan se alle resultater fra Køge Youth Masters på http://www.kogeungdomsfond.dk/kge-youth-masters/resultater/

 

Template Design Ext-joom.com