Maria Jul Jensen fik flot 2. plads i København

KBUs ungdomsstævne har været stormombrust i denne sæson. I november blev det meddelt, at stævnet var aflyst pga uenigheder med DBwFs ungdomsudvalg, men efter et afklarende møde var stævnet lige pludselig ikke aflyst alligevel. Dette fik nok desværre negative konsekvenser for deltagerantallet. I hvert fald var der ikke så mange spillere fra Stenhuset, der deltog. Flere havde formentlig nået at lave andre planer.

Stævnet blev dog en stor succes for Stenhusets unge talent, Maria Jul Jensen. Med 972 i indledende runde slap hun lige akkurat med i finalespillet.

I knock-out fasen strøg Maria næsten til tops. Med serier på 161, 168 og 181 strøg hun sikkert igennem de første tre steps, og så var der kun tre spillere tilbage. Så skulle ballerne strammes. Landsholdsspiller Meagn Dicay scorede 217, og med 198 undgik Maria at blive slået ud. Til gengæld måtte Cecilie Dam ud af finalen efter en serie på 188. I den endelige finale tabte Maria desværre klart (222-158). Stenhuset ønsker dog Maria tillykke med en flot præstation og en flot 2. plads.

Emma K. M. Jensen var også i finalen for ynglinge, hvor hun, trods en serie på 180, måtte udgå allerede på første step.

Se alle resultater fra stævnet på http://kreds13roedovre.dk/KBUUngdom/KBU_2015_result.pdf

Template Design Ext-joom.com