To jyske mestre ved UJM mix
- Detaljer
- Oprettet: 1. december 2014
- Skrevet af Per Høberg
Jeremy Christensen og Mika Guldbæk fortsætter med at imponere ved de danske og jyske ungdomsmesterskaber. Søndag d. 30/11 kunne de to unge talenter føje endnu en medalje til den efterhånden store samling, da det blev til en triumf af de større ved de jyske ungdomsmesterskaber (mix) i Herning. Også Stenhusets Christine Hansen kunne hænge en medalje (af bronze) om halsen.
Vi begynder med ynglingene, fordi Jeremy Christensens mesterskab ikke alene var flot - det kom i hus på baggrund af en spillemæssigt sublim præstation. Jeremy stillede op sammen med Cecilie K. Pedersen fra Enghaven, og med imponerende 2631 kegler i indledende runde (heraf 1383 til Jeremy) var ingen i nærheden af at udfordre deres førsteplads. Se Jeremys serieforløb her: 215, 216, 279, 236, 223, 214. Bum! I samme række spillede også Christine Hansen en fremragende start, da hun scorede 1274. Hun spillede sammen med Nichlas Christensen, der scorede 1096.
Udover Jeremy og Christine, som kvalificerede sig til finalen, var der flere andre Stenhuset spillere, der gjorde det rigtig godt i ynglingerækken. Jeppe Jakobsen og Emma KM Jensen stillede og sammen, og de snuppede en flot femteplads med 2207 kegler. Daniel G. Nielsen og Line D. Olsen scorede 2099 og blev nummer 7. Endelig sluttede Charlotte Tranum og hendes makker fra Horsens på 10. pladsen.
I ynglingenes finale skulle Jeremy & Cecilie og imod Christine og Nichlas i den første semifinale. Det blev en højdramatisk og meget velspillet kamp, som endte med at blive afgjort med sølle 3 kegler (873-870). Christine scorede 183 og 216, mens Jeremy opnåede to serier 225 og 236! Dermed måtte Christine "nøjes" med bronze, mens Jeremy og Cecilie gik videre til finalen mod Patrik Sørensen (Enghaven) og den tidligere Stenhuset-spiller Rikke N. Johansen (nu Stars & Strikes). I finalen fortsatte Jeremy det fremragende spil, og med to serier på 245 og 235 var han finalens bedste spiller. Sejren blev på 823-799, og dermed kunne Jeremy hænge guldmedaljen om halsen. Flot!!!
I juniorrækken stillede Mika Guldbæk op sammen med Niklas J. Sørensen fra Stars & Strikes. De to scorede 2413 i indledende runde, heraf 1302 til Mika. Især 3.-5. serie var imponerende: 247, 246 og 247 vidner om Mikas enorme talent.
Camilla Tranum stillede op sammen med Frederik Mathiasen fra Trekanten, og de opnåede en sjetteplads. Camilla spillede fint med 985.
I juniorernes semifinale vandt Mika og Niklas forholdsvis sikkert over et par fra Horsens/Herning (748-690), og dette endda uden at spillet fungerede specielt godt. Det blev meget bedre i finalen mod Line B. Christiansen (Stars & Strikes) og Marcus Christensen (Trekanten). Finalen blev aldrig spændende, dertil var Mika og Niklas for suveræne. De vandt 852-682 (!) og Mika scorede 214 og 220. Flot guldmedalje - fortjent guldmedalje! Stort tillykke herfra.
I puslingerækken var der ingen deltagere fra Stenhuset.
Se alle resultater fra JM Mix her: http://bowling.erikkalmar.dk/ujmmix14/