Succes til Stenhuset-piger ved KBUs ungdomsstævne
- Detaljer
- Oprettet: 19. januar 2014
- Skrevet af Per Høberg
Københavns Bowling Union (KBU) var i denne weekend værter ved det årlige ungdomsstævne i Rødovre, som var det femte af i alt seks ungdoms-ranking stævner i denne sæson. Stævnet blev en succes for en lille flok Stenhuset piger. Rikke N. Johansen vandt rækken for ynglinge piger. Det var tredje gang i træk (og fjerde gang på fem år), at Rikke vandt netop KBUs ungdomsstævne. I juniorrækken snuppede Mika Guldbæk en flot andenplads, og i samme række sluttede Emma som nummer tre.
De tre piger havde alle kvalificeret sig til finalen efter fine resultater i indledende runde. Især Emma imponerede, da hun præsterede sit bedste resultat nogensinde på seks serier (1204) - første gang hun kom over 1200 kegler! Rigtig godt gået.
Til finalen kvalificerede sig de seks bedste i hver række, og så skulle der spilles "knock out". I juniorrækken starede Emma med 193 og Mika med 182, og dermed gik de begge videre. Også fra andet step slap de sikkert videre, denne gang med 196 til Mika og 193 til Emma. Nu var der fire tilbage, og på næste step scorede Emma 213 og Mika 197. Dette rakte også til videre avancement. Det næste step blev tæt. Mika var bedst med 193, og Emma manglede med 176 blot tre kegler for at slå Megan Gales Dicay fra SISU. Dermed røg Emma desværre ud. I finalen tabte Mika en velspillet serie med 190-214 til Megan.
I ynglingenes finale spillede Rikke sig med 186 og 207 let videre fra de to første steps. På tredje step var det lige ved at gå galt, men 169 rakte lige akkurat. Med 163 var det Caitlin Gales Dicay, der blev slået ud. På næstsidste step gik Rikke videre med 173, og så var det finaletid mod Christine Hansen fra Hjørring BC. Christine scorede 205 i finalen, men med 221 satte Rikke tingene på plads. FLOT SPILLET!
Resultatlisten fra stævnet kommer på www.kbu.dk under "aktiviteter". Stenhuset ønsker tillykke til Emma, Mika og Rikke med de fine resultater.