Rikke skal til UEM i Wien!!!
- Detaljer
- Oprettet: 4. februar 2013
- Skrevet af Per Høberg
Danmarks Bowling Forbunds ungdomslandstræner, Michael Bai Ernst, har netop udtaget de danske ungdomslandshold, som skal deltage i europamesterskaberne i Wien i påsken 2013.
Stenhusets Rikke Nørgaard Johansen, der allerede er en af landsholdets mest rutinerede spillere, er udtaget til at repræsentere Danmark.
Efter sidste års flotte medaljehøst ved Europamesterskaberne skal det blive spændende at se, om holdet igen i år kan sætte de andre nationer til vægs.
Stenhuset ønsker Rikke et stort tillykke med udtagelsen, samt held og lykke med forberedelserne. Vi glæder os til at følge med i påsken.
Du kan se en oversigt over alle udtagne spillere på Danmarks Bowling Forbunds hjemmeside: http://bowlingsport.dk/Nyheder/eyc-2013.aspx