Juleafslutning i ungdomsafdelingen

I de senere år er der opstået en tradition for en todelt juleafslutning i Stenhusets ungdomsafdeling:

Torsdag d. 13/12 afviklede i første del af juleafslutningen, nemlig vores julekonkurrence med efterfølgende julefest. Fra kl. 16.30 dystede ungdomsspillerne på banerne. De var inddelt i to hovedgrupper, hvor der blev spillet med handicaptillæg. Der var præmier til de fire bedste i hver række.

Række 1 blev vundet af Line D. Olsen, men der var også præmier til Marc & Stefan Ofverlind, samt Mika Guldbæk.

Række 2 blev vundet Benjamin W. N. Nielsen, men der var også præmier til Stefan Schou, Nicklas og Camilla.

Efter konkurrencen var der julebuffet, præmieoverrækkelser og naturligvis pakkespil i bowlinghallens store mødelokale. Der var mere end 50 deltagende i arrangementet.

På torsdag d. 20. december afvikles så anden del af juleafslutningen. Her er der "julesjov" på banerne; vi skal bl.a. have kåret "årets 6'er", "årets split" og "årets middelscore", ligesom der skal uddeles masser af spurtpræmier. Tilmelding er ikke nødvendig, alle fremmødte ungdomsspillere kan deltage.

Ungdomsudvalget (Henriette, Erik og Per) vil gerne benytte denne lejlighed til at ønske alle ungdomsspillere, deres familier, kliubbens trænere og ledere m.fl. en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår. Første træningstorsdag i det nye år er d. 3. januar 2013.

 

Template Design Ext-joom.com